Paulo Coelho

Elleve minutter

Maria, en ung og smuk kvinde fra en brasiliansk landsby, lader sig, efter at have mødt en schweizisk teaterdirektør, forføre af længslen efter et bedre liv. Hun flytter til Genève, hvor hun drømmer om et liv som rig og berømt, men ender i stedet som prostitueret. Hun forsøger at forstå livet og menneskets sjæl gennem flygtige relationer, indtil en ung maler får hende til at åbne øjnene for en ny form for bevidsthed.

I denne selverkendelsens odyssé tvinges Maria til at træffe et afgørende valg: hun kan enten følge den mørke vej til seksuel tilfredsstillelse for dennes egen skyld eller sætte alt på spil for at finde sit eget “indre lys”, og derved åbne for muligheden af at nå en ophøjet seksuel tilstand – den, som er en del af kærligheden.

Elleve minutter bygger på en sand historie om en kvinde, hvis første møde med kærligheden bliver skæbnesvangert.