Jomsvikingen
Andet bind i Arnulf sagaen
I år 993 er Arnulf blevet optaget hos de forhærdede jomsvikinger. Han har trænet og kæmpet og svedt, det har smertet og allerede givet de første skrammer at træne på Jomsborg, den navnkundige vikingeborg, som var uindtagelig, og hvor de voldsomste, allermest frygtløse vikinger havde base, og hvor de trænede til kamp og plyndring. Hans tilnavn er Ulveblod, og han har dannet en blodring med fem af sine bedste venner og frygtløse kampfæller. Med disse blodbrødre drager han til England, hvor Svend Tveskæg og Olav Tryggvason har forenet deres skibe til en vældig flåde. Kong Æthelred trues, og Arnulf bliver inddraget i de mægtige mænds magtspil og egensindige planer, og der bliver belejring, kamp, had og bedrag. Jomsvikingernes mod møder respekt, og Arnulf er hidsig og ikke bange for at sige store mænd imod, så gang på gang kommer han i modvind og trækker sine våbenbrødre med. Samtidig går tankerne ofte hjem til familien, og Arnulf ser sig splittet mellem to verdener – krigerens med rigdom, kamp og rygte og livet derhjemme med hans livs kærlighed, Frejdis, og deres børn.
