
Få tingene gjort
Din hjerne er fantastisk til at få idéer – ikke til at opbevare dem.
Hvad gør du, når indbakken er fuld af ulæste e-mails, mødekalenderen er booket i ugevis fremover, og telefonen ustandseligt kimer?
David Allen, en erfaren coach og konsulent indenfor ledelse, har opdaget det, millioner af mennesker leder efter hver dag: en metode som gør dig i stand til at få gjort alt det, du skal – med mindre stress, end du oplever i dag.
Trin for trin, illustreret med eksempler og fremgangsmåder, viser David Allen dig vejen til en produktiv og stressfri tilværelse, hvor du har fuld kontrol over dine gøremål – og bliver i stand til at koncentrere dig om opgaven, der ligger foran dig uden at miste overblikket og uden at bekymre dig om “alt det andet”.